Helkropsmassage

Massage kan løsne spændinger og give velvære.

Massage kan være et frirum til forkælelse og fordybelse.

Massage kan være en del af en udviklingsproces.

Massagen er som udgangspunkt en helkropsmassage, hvor hele kroppen masseres.

 Lig og nyd en grundig, afslappende massage og lad dit sind få et break fra hverdagens stress.

Når du skal have massage, er det vigtigt du kan slappe af, så effekten bliver så positiv for din krop og dit sind som muligt.

Der kan også lægges ekstra fokus på et bestemt område; men hele kroppen berøres altid.

Spændinger et sted kan vise sig at skulle løsnes fra et andet sted i kroppen.

Jeg bruger både vestlige og østlige teknikker i massagen. Det vil sige viden om muskler, knogler, væv og viden om meridianer, chakraer, akupunkturpunkter.

 Massagen kan være blid afspændende eller mere muskelløsnende.

Jeg starter med lange blide strøg, der fordeler olien og skaber varme i dit væv, så jeg stille og roligt kan gå dybere ned i muskulaturen uden at det føles hårdt og trykket tilpasses selvfølgelig efter dine ønsker.

Mange mennesker har brug for tid til at lande ordentligt, og din oplevelse vil blive endnu bedre, hvis du giver dig selv tiden til at slappe ordentligt af og komme ned i tempo.

Jeg slutter altid af med ansigtsmassage. Det er simpelthen en tur i drømmeland, når hovedbund og ansigt bliver masseret til sidst.

Sessionen indledes med en samtale, hvor vi finder et fokus for massagen ud fra dine ønsker og behov.

Derefter ligger du på briksen og med et lagen over dig. Jeg masserer med olie direkte på kroppen, men afdækker kun de områder jeg arbejder med.

Varighed ca. 1 ½ - 2 timer for en behandling inklusiv samtale